Landbrug

Jeg kan have svært ved at forestille mig, at en landmand overhovedet overvejer, at det måske kan være gavnligt at tale med en psykoterapeut. Jeg har endnu sværere ved at forestille mig, at han søger en psykoterapeut via Google og sværest er det da at forestille sig, at han opsøger en.

Dette er skrevet med et lille smil på læben og dog alligevel med alvor.

​Landmænd er et stolt folkefærd. De sætter en ære i at gøre et godt stykke arbejde, og kan de nøjes med en 70 timers arbejdsuge, har det været en rolig uge.

De er vant til op- og nedture i konjunkturerne, de er vant til de svingende priser for deres varer, og de er vant til at følge de mange forskellige politiske vinde der blæser.

​I Jylland hvor jeg bor, bliver mange ting klaret landmand til landmand over kaffen med et Jow Jow og Sååå deeeet…

Det rækker også langt, når det handler om svine- eller mælkepriser, nye regler fra Miljø- og Fødevareministeriet eller vejret.

Det er straks værre, hvis det handler om stress måske depression. Eller problemer med konen. Eller et barn der ikke trives.

Hvad stiller man op med det? Man brummer måske lidt om, at det da kunne være bedre, men det er ikke noget man udbreder sig omkring. Enhver klarer hver sit.

Jeg har været landmandskone siden sommeren 2008. Da jeg flyttede ind på gården i Rønge i Midtjylland, kom jeg som alenemor til tre fra et fabriksjob; altså som en helt almindelig lønmodtager. Jeg havde altid boet på landet, men havde intet kendskab til livet på et moderne landbrug.

Det var en helt ny verden der åbnede sig for mig på godt og på ondt, og i dag er jeg blevet meget klogere på en verden, som de færreste kender til.

​Vi har 1200 søer fordelt på to gårde, og vi sælger omkring 30.000 smågrise. Der er 300 ha under plov, og vi bruger selv det korn, vi dyrker. Derudover er der et biogasanlæg, der leverer varme til gården og lidt naboer, og vi sælger den grønne strøm, der kommer ud af det.

​Når du som landmand/ landkone kommer til mig som terapeut, så kan jeg møde dig der, hvor du er. Du behøver ikke at starte med at forklare, hvordan landbolivet er.

Du behøver bare at nævne medier og befolkning, så har jeg en fornemmelse af det pres på landbruget, der er fra både politikere og befolkning. Det at få skudt i skoene at vi mishandler vores dyr og vi ødelægger naturen, kan til tider være demotiverende.

Hvis du nævner banken, kender jeg flere eksempler på gårde, der er blevet drevet godt, men hvor banken alligevel mener, at den er bedre til at styre og drive den. For mit eget vedkommende har jeg selv siddet og dukket nakken til møderne med banken, fordi jeg ikke er god til at læse regnskabet, hvorimod min mand sad med oprejst pande, for han havde styr på tallene og kunne ikke tage bankrådgiveren alvorligt.

Er det familielivet der bliver bragt i spil, så ved jeg på forhånd, hvor mange timer der bliver arbejdet og hvor svært det kan være at få tiden fordelt ligeligt og rimeligt blandt alle parter. Jeg har tit været alene afsted til familiearrangementer, mens bondemanden blev hjemme for at arbejde. Det kan også give pres fra omgangskredsen.

​Der kan være mange forskellige problemstillinger på et landbrug, og der findes et hav af forskellige konsulenter, man kan spørge til råds. Til dato har jeg ikke mødt nogle konsulenter, der kan tage sig af det indre liv. Hvis der er pres på det indre, hvis der er noget der bliver ved med at være i ubalance, begynder det til sidst at belaste det ydre liv. Overskuddet og overblikket bliver mindre, og det kan påvirke de mange beslutninger, der hver dag skal tages på et landbrug.