Yinyoga

Hvor hathayoga er flere tusind år gammel, så er yinyoga forholdsvis ny. Mens hathayoga stammer fra Indien, så stammer en del af principperne i yinyoga fra Kina, bla. læren om meridianerne. Yinyoga er inspireret af gamle taoistiske praksisser, som var en del af Kung Fu træningen. I 1970’erne tog Paulie Zink teknikken fra Kung Fu træningen med til det vestlige publikum, samtidig med han brugte elementer fra hatha yogaen.
I en kort periode havde Zink en elev, Paul Grilley. Paul Grilley praktiserede både yoga, kampsport og meditation og med læren fra Zink skabte han, sammen med en af sine elever Sarah Powers, i de følgende år Yin yoga.

Yinyoga er en rolig yogaform, hvor du ligger i stillingen i 3-5 minutter. Når du ligger så længe, kommer strækket helt ind i bindevævslagene, fascia. Jeg praktiserer funktionel yoga, det vil sige, at jeg lægger vægt på hvordan stillingen føles i dig, IKKE hvordan den skal se ud.
Vi er alle bygget forskelligt, derfor kan vi ikke se ens ud, og vi kan ikke udføre stillingerne ens. Det er også vigtigt, at det føles rart for dig at være i stillingen; hvis du ligger og er anspændt, kan du ikke give dig hen til stillingen og får derfor ikke udbytte af at ligge der. Derfor bruger jeg meget udstyr, så du kan blive understøttet de steder, der er nødvendige for dig.

Min yinyogalærer kalder sin uddannelse for Den stille Revolution. Mange yogaformer er meget dynamiske og aktive, og her kommer yinyoga som en modvægt i en verden, hvor mange er begyndt at mærke behovet for at sætte tempoet i sit liv ned.

En yinyogasession hos mig starter med en kort afspænding, hvor du lander i rummet og indstiller krop og sind til yoga og fokus på dig. Derefter laver vi pulseringer.
Det lyder som om, det er høj aktivitet, det er det slet ikke. Pulseringer er små bevægelser som du laver i takt med dit åndedræt i åndedrættets rolige tempo. Jeg guider dig hele tiden i, hvad du skal gøre, så du får mulighed for at slippe tankerne og bare mærke, hvad der sker i din krop.
Derefter laver vi nogle traditionelle yinstillinger og slutter af med en længere afspænding, hvor din krop kan integrere virkningen fra øvelserne.

 

Jeg har taget min 200 timers yinuddannelse hos Trine Hedegaard, og den er Yoga Alliance certificeret.
Trine Hedegaard afsluttede sin første yogauddannelse i 2007 og har siden uddannet sig hos Sarah Powers og Paul Grilley, som er ophavsmændene til yin yogaen, som vi kender den i dag. Hun er en meget dygtig, grundig og nærværende underviser, og omtaler sig selv som en passioneret yogaunderviser, nærværs-junkie, selvomsorgs-aktivist og yoga teacher trainer. I 2020 blev hendes uddannelse blåstemplet af Yoga Alliance og hun rundede 300 elever, som havde taget hendes uddannelse.

Jeg har for nylig taget et todages Yoga Nidra-kursus hos Anne Goncalves, og jeg glæder mig til også at kunne tilbyde yoga nidra i flere former.

 

For at tilmelde dig et forløb, klik her

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Her kan du tilmelde dig til nyhedsbreve ang. yoga. Nyhedsbrevene vil indeholde datoer for kommende forløb, workshops eller retreats.

Hjem

Ring op

Send email

Kontakt os